Pitch-træning
Struer
Står du bag en vækstparat kreativ virksomhed eller start-up, og har du behov for at fange investorernes opmærksomhed?
På pitch-træningskurset lærer du at udarbejde og præsentere et pitch med selvsikkerhed og gennemslagskraft.
Du vil få konkrete teknikker, værktøjer og sparring, som klæder dig på at skære ind til kernen i din forretning.
Du lærer at stille skarpt på din personlige og professionelle fortælling, din virksomheds værdier og unikhed - og at skære det overflødige fra .
Som deltager på forløbet får du oven i købet en unik chance for at fremlægge din pitch for udvalgte investorer til DCI GO! i Struer.
Ansøg om plads på pitch-træning nedenfor senest den 3. marts 2022 kl. 16.00. Her tilmelder du dig også det kommende DCI GO! event i Sound Hub Denmark i Struer.
Bliver du optaget på undervisningsforløbet, giver vi dig besked i uge 9.
Du bedes bekræfte din plads senest den 4. marts 2022 kl.12.00 på helena@volcano.nu.
Såfremt vi ikke kan tilbyde dig en plads på forløbet, hører du fra os i uge 9, hvor du også vil modtage link til webinaret, hvis din case udvælges.
-
8. marts: To timers Online workshop kl. 10-12.
15. marts: Workshop med fysisk pitch-træning - afholdes hos Sound Hub Denmark: Peter Bangs Vej 17 7600 Struer
29. marts: Pitch-session til DCI GO! i Struer, Sound Hub Denmark: Peter Bangs Vej 17 7600 Struer
Der er gratis parkering udenfor Sound Hub Denmark
-
Vi sørger for forfriskninger i form af kaffe, te og frugt, men kursisten står selv for frokost. Det vil være muligt at købe frokost på stedet.
-
Vi følger myndighedernes anvisninger. Derfor beder vi dig fremvise et gyldigt coronapas ved ankomst. Vi stiller håndsprit til rådighed og opfordrer alle til at hjælpe med at passe godt på hinanden.
Er du syg eller har symptomer, beder vi dig blive hjemme. Meld gerne dit afbud hurtigst muligt til helena@volcano.nu.